fbpx

Om mig

Jeg hjælper mennesker, der er ramt af stress og andre kriser i livet

 

Mit navn er Noa og jeg har valgt at arbejde med mennesker i krise.

Jeg evner at være med mennesker i deres mest udfordrende øjeblikke. Jeg har styrken og dybden til at gå med dig ind i dine allermest smertefulde erindringer og være med dig, når du går det igennem og kommer ud på den anden side – stærkere, lettere, beriget med ny indsigt og med kurs mod glæden i livet.

Min evne til at følge et menneske gennem oplevelser, de fleste ikke ønsker at dele med andre, giver den tryghed, der er nødvendig for at kunne bearbejde og komme videre. For mig er det en gave, at mine evner kan bruges til at hjælpe et andet menneske til at blive følelsesmæssig fri af en tyngende historie.

Ingen medicin til mig, tak.

Jeg vil ikke selv bruge medicin til at klare hverdagen og med det som udgangspunkt har jeg forsket i forskellige muligheder inden for spirituelle overbevisninger og alternative behandlingsformer. Med baggrund i min personlige historie som stressramt og andre voldsomme episoder i mit liv samt de erfaringer, jeg gennem årene har fået i arbejdet med mennesker, har jeg sammensat en nøje udvalgt buket af tilbud til dig, der står med store udfordringer. Jeg tilbyder udelukkende behandlingsformer, jeg har god erfaring med og ved virker – en kombination, der har bragt mig til et nyt, gladere og mere solidt sted i livet.

Ramt af stress

I 2005 blev jeg ramt af stress. Det blev en voldsom rutsjetur fra at være et menneske med fart på i et præstigefyldt, betroet og komplekst job til et menneske, der var konfus, udmattet og uden evne til at bruge en eneste af mine tidligere kompetencer. Sammenbruddet ramte mig som et lynnedslag. Der havde ikke været varsler, så det var et lyn fra en klar himmel – et lyn, som forvandlede min hjerne til et virvar af elektriske tråde, der slog gnister som var de i konkurrence med den bedste Disney film. Min hjerne var på et splitsekund brændt sammen og jeg var ude af stand til at tænke eller handle.

Uarbejdsdygtig i 3 år

Det var ‘point of no return’ – livsforandrende i så voldsom en grad, at mit liv ikke på nogen måde eller noget tidspunkt kunne gå tilbage til det, der for mig havde været normalen. Det var slettet for evigt – og et nyt liv skulle bygges op fra bunden.
De 2 efterfølgende år fungerede jeg ikke. Jeg var totalt udmattet og uden evne til at tænke klart, tage beslutninger, håndtere udfordringer i hverdagen og så smerteplaget, at jeg nogle dage måtte blive i sengen. Det tredje år begyndte jeg langsomt at kravle ud i samfundet igen.

Uddannelser, kompetencer og erfaringer

Jeg har gennem mere end 30 år arbejdet med at guide, støtte og hjælpe mennesker i store udfordringer – udsatte børn & unge, psykisk syge, indvandrere, flygtninge og asylansøgere – mange med grusomme traumatiske oplevelser i bagagen.

Jeg er uddannet pædagog og har diplomuddannelse i socialt arbejde. Min interesse for menneskers adfærd og reaktioner har ført til uddannelse i supervision og coaching, krise og sorg, psykologiske følger efter udsættelse for vold, flygtningebørns trivsel, gruppedynamikker og utallige kurser i diverse psykiske mekanismer. Jeg er uddannet i Meta Sundhed, EFT, healing, cuddling, zoneterapi, håndlæsning og NADA akupunktur, og har gennem årene gennemgået kurser og arbejdet intenst med meditation, regression og kanalisering, som middel til at få indsigt i menneskers livssituationer, fysiske reaktioner, sindets kompleksitet, livskriser og livstemaer.

Jeg har bl.a. arbejdet på Sct. Hans Hospital, i klubber for børn og unge, i Dansk Røde Kors Asylcentre, været patientrådgiver, været bisidder ved afhøring af mindreårige, været integrationskoordinator i en kommune, deltaget i undersøgelse af torturoverleveres livssituation, samt undervist og holdt foredrag om udsatte gruppers vanskelige livsvilkår.

Jeg er forfatter til bogen “Når Sjælen Bryder Ud”, som handler om de oplevelser, jeg havde, da jeg var ramt af stress – klik på nedenstående link for at se mere.

 

NÅR SJÆLEN BRYDER UD

Anderledes…… og sensitiv

 

Som barn var jeg særlig sensitiv og led gennem mange år voldsomt af hovedpine og mavekramper. Jeg havde store udfordringer med at begå mig socialt – især blandt jævnaldrende. Jeg nægtede at gå i fritidshjem, de klassiske lege kedede mig og jeg havde store udfordringer med rollen som pige. Jeg var nok lidt en drenge-pige – og alligevel ikke helt, for jeg ville allerhelst sidde i smug og lytte til de voksnes historier. Jeg havde evnen til at være usynlig, slå ørerne ud og i nysgerrig spænding høre de barske historier om svindel og smuglerier, røverier og skyderier, flugt og forfølgelse, koncentrationslejre og sult, sprængninger og mord, modstandskampe og anden kriminalitet, der foregik under og i årene efter krigen.
Min barndom var præget af alkohol i rigelige mængder og den rå facon, der dengang herskede i kvarteret omkring Sankt Hans Torv på Nørrebro.
Barndom var for mig lig med undertrykkelse. Jeg glædede mig voldsomt til at blive voksen og besluttede at blive uafhængig hurtigst muligt. Allerede som 8-årig havde jeg to job – jeg var bybud, der bragte petroleum op til ældre mennesker og jeg samlede kuglepenne hjemme hos en kammerats mor. Jeg ville tjene mine egne penge, være uafhængig og bestemme selv.
Livet har senere lært mig, at sensitivitet er en gave. Min sensitivitet har helt konkret reddet mit liv – mere end en gang. Det er sket ved, at jeg har sanset noget – en lyd, en stemning, et lys, en energi, en vind – som jeg har reageret på uden nærmere overvejelser eller tanker. Efterfølgende har jeg erfaret, at jeg har været “heldig” – at min reaktion har reddet mig.

Gave eller ……

Siden jeg var barn, har jeg haft en dyb visdom – en viden, som står printet klart og tydeligt i min hukommelse. Jeg vidste, at det er mig, der styrer mit liv – at jeg selv bestemmer, hvad jeg vil være, hvordan jeg vil være og hvem jeg vil være. Så allerede tidligt i livet var jeg klar over, at jeg har magten til at afgøre mit liv. Det har ligget som en dyb og næsten hemmelig visdom inden i mig lige siden.
Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre – hvordan skulle jeg styre det – eller hvilke retning jeg skulle. Hvordan kunne jeg overhovedet vide, hvad jeg ville. Ja, faktisk vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle håndtere min viden.
Det står stadig printet klart hos mig, hvordan det dengang tårnede sig op med spørgsmål inde i mit hoved – inde i hovedet på en lille pige.
Her mange år efter har jeg fundet nøglen til, hvordan den viden kan bruges – hvordan jeg kan åbne den port og gøre brug af den gamle visdom, der allerede blev kendt for mig som lille barn.

Husk du fortjener det bedste…