fbpx

NADA

NADA – fødselshjælper for de ressourcer, du har glemt, du har

NATIONAL ACUPUNCTURE DETOXIFICATION ASSOCIATION – EN RECOVERY-MODEL BASERET PÅ ØRE AKUPUNKTUR

NADA  akupunktur virker på mange fysiske og psykiske symptomer

De fysiske:

Dårlig og manglende søvn, træthed, fysisk uro, aggressiv adfærd, stress, hurtig puls, svedtendens, hjertebanken, højt blodtryk, hovedpine og andre smerter, kvalme, tarmproblemer, kuldefølelse, snue, rysten og muskelkramper.

De psykiske:

Stress og psykisk uro, tankemylder, angst og panikanfald, irritabilitet, søvnløshed og mareridt, depression samt trang til stoffer, alkohol, overspisning, nikotin og andet misbrug.

Vi arbejder med kroppens Yin og Yang energi

Metoden er effektiv, når du skal præstere og holde fast i dit fokus – eksempelvis ved eksamen, sportspræstationer og større ændringer i dit liv – eller hvis du sover dårligt, har rygproblemer, du er angst, dine følelser er for stærke, din vrede for voldsom, din tålmodighed for lille, du har abstinenser eller andre fysiske og psykiske symptomer, som beskrevet oven for.

NADA akupunktur kan gives i akutte situationer – krisesituationer eller som led i katastrofehjælp – men har langt større effekt, når det gives i forløb. Det er en recovery-model, der ofte bruges som optakt til eller i direkte sammenhæng med anden behandling.

NADA akupunktur er et nonverbalt redskab. Det er fantastisk, når man ikke vil, ikke kan eller ikke skal sætte ord på – eller der ikke er nogle ord at sætte på de følelser, den situation eller de udfordringer, man står i.

Jeg tilbyder både NADA som selvstændig fortløbende behandling og som supplement til anden fortløbende behandling.

Din første NADA behandling inkluderer en samtale om årsag og formål med behandlingen, og foregår i mit behandlerlokale. Dine efterfølgende behandlinger indledes med isætning af nåle i mit behandlerlokale, hvorefter du bliver tilbudt at sidde i vores køkken-venteværelse med en kop Nada-the.

DE  5  PUNKTER  OG  DERES  VÆRDI

I NADA akupunktur bruger vi 5 punkter i ørerne. Hvert punkt har sin egen værdi og er knyttet til vigtige dagligdags egenskaber, som her er beskrevet helt kort:

  • SYMPATIKUS     – sindsro, omsorg, næring, intellekt
  • SHEN MEN         – klarhed, tålmodighed, åbenhed, sårbarhed, angst
  • NYRE                   – viljestyrke, intuition, visdom
  • LUNGE                – mod, sorg, taknemmelighed
  • LEVER                  – dynamik, fantasi, accept, vrede

NADA akupunktur er 5 nåle i hvert øre i mindst 45 minutter.

Behandlingen foregår typisk siddende, hvor jeg sætter de 5 nåle i hvert øre. Nålene skal sidde i mindst 45 minutter, for at behandlinger kan give det størst mulige udbytte. I den tid skal man sidde eller ligge så stille og afslappet, som det er muligt.

NADA – pr. behandling: 300,-
Første gang er opstart og inkluderer derfor en samtale om mål og formål: 700,-

YIN  &  YANG  –  og deres kvaliteter

NADA akupunktur har sin oprindelse i traditionel kinesisk medicin, hvor yin og yang er helt centrale begreber. De er to kræfter, der er i konstant bevægelse i en konstant søgen efter at skabe indbyrdes balance. NADA akupunktur styrker yin og kan derfor gavne alle, der har mistet indre ro og kontrol – eller bare har brug for mere af det.

Yin er:

Nærende, stabiliserende, kølende og beroligende. Den er langsom i funktion og fast i form – og tager lang tid at genopbygge. Yin er blod og væske, hjerne og nerver, indre grænser og jordforbindelse – den nedsætter stress, kontrollerer vrede og impulsive handlinger, styrker kognitive funktioner og at finde ro i sig selv.

Yang er:

Varme, aktivitet, uro og springende karakter. Den er hurtig og bevægelig i alle funktioner og har ingen fysisk form. Den skabes hurtig og er energi i fri form. Yang er handling og fantasi, springende tanker og impulsive handlinger, aggression og flugt / kamp, usamlet adfærd og psykiske symptomer.

Michael Smith

NADA er udviklet af psykiater Michael Smith og medarbejderne på Lincoln Hospital, Bronx, New York i 1970′erne

Mere om NADA på: nada-danmark.dk og acudetox.com

 

NADA en effektiv recovery model, der er ment som supplement til anden behandling – ikke som erstatning for nødvendig lægelig behandling.

Husk du fortjener det bedste…